Du er mikro-spejder, hvis du går i 0. eller 1. klasse. Vi mødes i hytten på Bueager 5 hver anden søndag (i lige uger) kl. 10-12.30, medmindre andet er aftalt.
I starten af sæsonen forventes det at en af forældrene til de yngste mikrospejdere deltager på spejdermøderne.
Vi sætter gang i hytten...
Når du er mikro-spejder i Peder Syv Gruppe, er hytten dit faste tilholdssted. Med alt vores udstyr og alle de ting, vi har samlet i hytten, er den en hyggelig hule. Vi synger, leger, hører historier og bruger vores sanser. Vi lærer at binde knob, at pakke vores egen rygsæk og om hvordan man færdes i naturen. En mikrospejder skal også vide hvordan man er en god kammerat og hvordan man tænder et bål.
En gang imellem kan vi finde på at gå på opdagelse i skoven eller tage på andre ture. Vi tager på dagsarrangementer, weekendture og en sommerlejrweekend.